Rejsereportage | Aagaard Kommunikation

Pandaer, templer og stærk chilipeber

Jan Aagaard — Mon, 18 Mar 2019 13:30:02 +0000

Chengdu i det sydvestlige Kina er en moderne kinesisk metropol med uendelige rækker af højhuse. Men byen rummer også hundredår gamle templer – og så er Chengdu først og fremmest kendt som de store pandaers hjemby og centrum for det stærke Sichuan-køkken.

Artikel bragt i magasinet Business Traveller

Chengdu er ikke en kendt destination på linje med Beijing, Shanghai eller Hongkong blandt danske og skandinaviske kinarejsende. Men millionbyen Chengdu er meget mere end en af Kinas store byer og industricentre, og med en ny direkte flyrute med Sichuan Airlines fra København til Chengdu er det blevet langt nemmere at besøge byen i det sydvestlige Kina.

Selv om navnet Chengdu måske ikke bringer billeder frem på nethinden hos flertallet af danske rejsende, er byen med omkring 18 millioner indbyggere Kinas syvende største og hovedstaden i Sichuan-provinsen. Chengdu er også en by med en rig historie og en lang række store turistattraktioner både i selve byen og i omegnen.

Når man kører ind mod centrum ude fra byens internationale lufthavn, ligner Chengdu mange andre kinesiske millionbyer med utallige betonboligblokke og højhuse. Om dagen virker millionbyens forstæder lidt trøstesløse med en oftest uklar himmel af tæt tåge og grå smog. Men om aftenen tændes der masser af blinkende lys på de moderne højhuse, og byen forvandler sig til noget, der kunne minde om en scene fra Blade Runner.

Den store attraktion i den centrale del af Chengdu er dog ikke blinkende højhuse, men de gamle templer og andre historiske bygninger og kvarterer, som byen er rig på. Et af de mest populære steder at besøge for både kinesiske og udenlandske turister er de gamle gågader Khuan – den brede gade – og Zhai – den smalle gade. De to parallelle gader går tilbage til Ming- og Qing-dynastierne og består i dag både af nogle få oprindelige, gamle huse samt en række nyere huse, der er opført i den gamle stil, så man med lidt god vilje kan forestille sig, hvordan her så ud i tiden under Kinas gamle kejserdynastier.

I dag er de to gader tætpakket med restauranter, gallerier, delikatesseforretninger, teatre og souvenirbutikker, og begge stræder er på alle tider af året fyldt med et mylder af turister fra morgen til aften. Det er folkeligt, fornøjeligt og til tider meget hektisk, men aldrig kedeligt, at gå på opdagelse i de to gader eller nogle af gaderne rundt om. Prisniveauet er dog generelt højt, og hvis man går efter at købe kinesisk kunsthåndværk eller delikatesser med hjem er det værd at shoppe andre steder i byen.

Pandaer på nærmeste hold

Chengdu og Sichuan-provinsen er berømt som hjemsted for de store pandaer – et dyr, der har en særlig status i Kina og også er blevet et internationalt ikon for truede dyrearter og naturbevarelse. Der er kun omkring 1.600 store pandaer tilbage i den vilde natur, hvoraf langt hovedparten lever i Sichuan-provinsen. Herudover findes der omkring 600 store pandaer i fangenskab i zoologiske haver og særlige pandacentre, som Sichuan-provinsen rummer hele fem af.

Det største og vigtigste center er Chengdu Panda Base, der er verdens førende forsknings- og avlscenter for store pandaer – og Chengdus absolut største turistattraktion. Millioner af kinesiske og udenlandske turister besøger hvert år centret for at opleve de nuttede pandabjørne på nærmeste hold. Det er også fra dette center, at Zoologisk Have i København vil modtage to pandaer i foråret 2019.

Chengdu Panda Base blev grundlagt i 1987, da myndighederne i Chengdu besluttede at forsøge at få seks pandaer til at yngle i fangenskab for at øge bestanden af den truede dyreart. I årene forinden var omkring 250 vildtlevende pandaer sultede ihjel i bjergene i den nordlige del af Sichuan-provinsen på grund af mangel på bambus, som er pandaerne altdominerende fødeemne.
Chengdu Panda Base siden haft stor succes med at få pandaer til at formere sig i fangenskab, og centret spiller en afgørende rolle for, at bestanden af pandaer er vokset.

De seneste tre årtier er der født i alt 172 nye pandaunger i Chengdu Panda Base, og centret huser i dag over 170 pandaer – både voksne og unger. Vi oplever mange af dem på vores tur gennem det 100 hektar store, parklignende område, der rummer i alt ni store anlæg, hvor pandaerne kan boltre sig. Vi er kommet tidligt på dagen, så vi kan opleve fodringen, og det er er herligt at se de store dyr sidde koncentreret og gnaske bambus i sig, mens de virker helt afslappede og upåvirkede af de mange gæster, som kigger med på nærmeste hold. Vi ser også pandaer, der klatrer rundt i træerne, leger med hinanden på de store klipper i anlæggene eller bare sover til middag efter at have spist bambus i et par timer.

Parken minder mest af alt om en moderne zoologisk have, og rummer også udstillinger, biograf, butikker, restauranter og rekreative områder. Foruden de store pandaer huser centret også op mod 100 af de mindre, men næsten lige så fascinerende, røde pandaer.

Op ad Kung Fu Panda-bjerget

Vi møder billeder, figurer og reklamer med pandaer overalt i og omkring Chengdu. Har man set Kung Fu Panda-filmene og drømt om at opleve eksotiske bjerglandskaber som dem, hvor de populære computeranimerede spillefilm udspiller sig, er der ingen vej udenom Qingcheng-bjergene 70 kilometer nordvest for Chengdu. Det 200 kvadratkilometer store område med i alt 36 bjergtoppe og stejle bjergsider med evigt grønne skove har inspireret filmmagerne i DreamWorks til de landskaber, hvor Po og hans venner boltrer sig i de tre Kung Fu Panda-film, og de amerikanske filmfolk har flere gange besøgt området i forbindelse med research til filmene.

Qingcheng er dog meget andet end sjove pandaer. Det smukke bjerglandskab er kendt som fødestedet for den kinesiske religion taoismen, der går helt tilbage til omkring år nul i vores tidsregning, og Qingcheng-bjergene er i dag en af de store turistattraktioner i Sichuan-provinsen. Bjerglandskabet rummer over 10 vigtige taoistiske templer og andre historiske steder, og er derudover et yndet sted for vandrere med sine dramatiske kløfter, søer og grønne marker med te.

Vi tager som de fleste besøgende turen op gennem den store dal til toppen af det over 1.200 meter høje Mount Qingcheng. Turen var i sin tid en religiøs pilgrimsvandring, og den starter ved Jianfugong-templet for foden af bjergene. Fra det 1.200 år gamle tempel i klassisk kinesisk stil går vi gennem porten til bjerget og begynder vandringen op ad utallige trappetrin mod toppen. Undervejs passerer vi både gennem tæt skov og mere åbne landskaber, hvor vi har udsigt op eller ned igennem dalen.

Efter cirka en halv times vandring når vi til en sø og stiger om bord på en båd, som trukket af kabler tager os over søen. Vi nyder synet op mod toppen af bjerget og kan se den moderne kabelbane, som de fleste gæster vælger at tage videre op mod toppen. Det gør vi også og fra kabineliften har vi en fin udsigt til dalen under os med søen og den tætte skov.

Efter kabelbanen må vi igen vandre et kvarters tid op ad stejle stentrapper, indtil vi når Shangqinggong-templet, som ligger nær toppen af bjerget og er et af de mest kendte taoistiske templer i Kina. Det første tempel på stedet blev bygget under Jin-dynastiet omkring år 300, mens det nuværende tempel blev færdiggjort under Qing-dynastiet i slutningen af 1800-tallet. Templet består af en lang række bygninger med forskellige gudefigurer, hvor vi oplever besøgende kinesere bede, tænde lys og give offergaver.

Hvis man fortsætter cirka 100 meter længere op ad trapperne bag templet, når man udsigtsplatformen på toppen af bjerget, hvorfra man i klart vejr har en storslået udsigt ud over landskabet. Ofte er det fugtige bjerglandskab dog indhyllet i en tæt dis eller tåge.

Kunstvanding i årtusinder

Kineserne har gennem årtusinder været kendt for store, imponerende bygningsværker og konstruktioner og ikke langt fra Qingcheng-bjergene ligger det imponerende kunstvandingssystemet Dujiangyan. Det blev etablereret cirka 250 år før vores tidsregning og gjorde det muligt for herskeren af Shu-staten Li Bing og hans søn at kontrollere Minflodens vand, som flyder fra de sneklædte bjerge i det nordlige Sichuan og ofte medførte oversvømmelser i området. Med kunstvandingssystemet kunne man på samme tid forhindre oversvømmelser af byerne på Chengdu-sletten og sikre vand til afgrøderne på markerne.

Systemet består af en række store kanaler, diger og overløb, som det selv i dag ville være en stor ingeniørbedrift at konstruere. Da det blev bygget for over 2.000 år siden, var det nødvendigt at skære et nyt flodløb gennem et bjerg ved siden af Min-floden. Projektet blev gennemført, før kineserne opfandt krudtet, og man nedbrød derfor bjerget ved gentagne gange at opvarme klipper ved hjælp af ild og afkøle dem med vand, så klipperne til sidst revnede og kunne slås i stykker. Det har været en ubegribeligt stor og langsommelig proces, og den krævede efter sigende over 10.000 mands arbejde gennem næsten et årti.

Her mere end 2.250 år senere fungerer systemet stadig, hvilket vi ved selvsyn konstaterer, da vi bevæger os langs de store kanaler og over broer med udsigt til floden og den stejle bjergside på den anden side.

Dujiangyan er et yderst populært turistmål i Kina, og sammen med horder af kinesiske turister beundrer vi det imponerende bygningsværk og tager til slut turen op ad de stejle trapper på bjergsiden til udsigtspunktet på toppen. Herfra kan vi overskue store dele af kunstvandingssystemet og i det fjerne se de sneklædte bjerge, hvor flodens rivende vandmasser stammer fra.

Vores besøg i Chengdu strækker sig kun over et par dage, og vi når langt fra at opleve alle områdets attraktioner. I det centrale Chengdu når vi at se det store, fredfyldte Wuhou-tempel fra år 223, mens vi må udelade attraktioner som Wenshu-templet og Qingyang-paladset. Vi når heller ikke at besøge verdens største buddhafigur – en 71 meter høj statue hugget ud i klipperne et par timers kørsel syd for Chengdu eller det over 3.000 meter høje hellige bjerg Emeishan med en gylden buddhafigur på toppen. Det må alt sammen vente til næste gang.

SIDEHISTORIE:
Spis dig gennem Chengdu

Velkommen til Sichuan-peber og chili i rigelige mængder. Chengdu er centrum for det populære Sichuan-køkken – kendt for at være både sofistikeret, velsmagende og stærkt. Eller som det hedder i et kinesisk ordsprog: ”Kina er stedet for mad, men Sichuan er stedet for smag”.

I Chengdu er der utallige muligheder for at prøve kræfter med de eksotiske retter fra Sichuan. Langt fra alle retter er stærke, men til gengæld er der en meget stor variation i både smag, ingredienser og tilberedningsmetoder. Sichuan-køkkenet rummer tusindvis af retter – heriblandt klassikere som Gongbao-kylling, Ma-Po-tofu og Hui Guo Rou (dobbelt kogt svinekød).

En af de særlige kulinariske oplevelser i Chengdu er Sichuan Hotpot, som en række restauranter i byen har specialiseret sig i. Vi prøvede en af de bedste – The Way of the Dragon – der ligger i den populære Zhai-gågade. Er man en større gruppe som os, samles man om et rundt bord, og i midten af bordet placerer tjenerne en stor gryde over et gasblus. Gryden er fuld af røde chilier, peberkorn og andre krydderier, som bobler lystigt i grydens kogende vand.

Vi får hver især en lille skål med sesamolie, og herefter kommer tjenerne ind med det ene fad efter det andet med forskellige typer af udskåret kød, fisk og grøntsager, som de placerer på bordet. Og så er det ellers bare med at vælge, det man har lyst til at koge i olien. Nogle ting – som tynde skiver af kød – kræver blot 20-30 sekunder i gryden, mens andre – som lotusrødder eller svampe – kræver nogle minutters kogning. Det hele er meget velsmagende – og meget stærkt, medmindre man vælger det særlige afsnit midt i gryden, hvor der ikke er chili og peber i vandet. Traditionen med denne særlige ”Sichuan-fondue” siges at være tusindvis af år gammel.

The post Pandaer, templer og stærk chilipeber first appeared on Aagaard Kommunikation.

Et mesterværk fra en svunden tid

Jan Aagaard — Tue, 05 Mar 2019 12:20:54 +0000

Four Seasons Gresham Palace i Budapest er ikke bare byens bedste hotel med en flot beliggenhed ud til Donau. Den over 100 år gamle bygning er også et af de fineste eksempler på Art Nouveau-arkitektur i Europa.

Artikel bragt i magasinet Business Traveller

At træde indenfor i den elegante, højloftede lobby i Four Seasons Gresham Palace er som at træde ind i en anden tidsalder. Det buede loft i ornamenteret glas, marmortrappen med smedejernsgelænder, væggene med dekorerede fliser, lysekronerne i bøhmisk glas og ikke mindst det imponerende mosaikgulv, opbygget af to millioner små mosaikfliser, bringer os over 100 år tilbage i tiden.

Tilbage til tiden omkring år 1900, hvor Budapest var en del af dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn og byen oplevede sin storhedstid med opblomstring inden for handel, industri, kunst, kultur og arkitektur.

I denne periode blev der opført en lang række imponerende bygningsværker i Budapest – heriblandt Ungarns enorme parlament ud til Donaufloden, den berømte Fiskerbastion, den brede Andrássy-boulevard og den første undergrundsbane på det europæiske kontinent.

Forsikringsselskab stod bag

Private investorer byggede også palæer i stor stil i denne fremgangsperiode. Blandt dem var det London-baserede forsikringsselskab Gresham Life Assurance Company, som fra 1904 til 1907 opførte Gresham Palace på en af byens mest eksklusive adresser lige ud til Donau og byens mest kendte bro, Kædebroen, som siden 1849 har forbundet de to bydele Buda og Pest.

Til at tegne det nye palæ, der skulle fungere som det udenlandske hovedkvarter for det britiske forsikringsselskab, hyrede man to af Ungarns førende arkitekter. De var begge var stærkt inspireret af den dengang fremherskende kunstneriske stilart Art Nouveau, også kendt som Jugendstil, der arbejder meget med organiske former, inspireret af naturens kurver.

De to arkitekter valgte nogle af Ungarns bedste kunstnere og håndværkere til at gennemføre projektet og fik blandt andet den førende keramikfabrik Zsolnay til at producere de fliser, som pryder paladsets gulve og vægge.

Resultatet blev et fornemt 5-etagers palads, som i dag regnes som et af de fineste eksempler på Art Nouveau-arkitektur i Europa. Da bygningen åbnede i 1907 indeholdt den både butikker i stueetagen, kontorer på mellemetagen og eksklusive lejligheder til blandt andre forsikringsselskabets direktører på de øverste etager.

Under 2. Verdenskrig blev bygningen okkuperet af Den Røde Hær, og facaden blev stærkt beskadiget, da tyskerne angreb Kædebroen under deres tilbagetrækning. Efter krigen, hvor Ungarn var en del af Østblokken, blev Gresham Palace brugt til almindelige lejligheder men forfaldt år efter år på grund af manglende vedligeholdelse.

Renoveret for 85 millioner dollar

I årene efter Berlinmurens og det kommunistiske regimes fald levede den historiske bygning en omtumlet tilværelse, indtil private investorer i 1999 overtog Gresham Palace og skød over 85 millioner dollar i en gennemgribende renovering af paladset i den oprindelige Art Noveau-stil og samtidig omdannede det til et moderne luksushotel.

Først fem år senere, i juni 2004, kunne paladset igen slå dørene op som det 5-stjernede Four Seasons Gresham Palace med 179 værelser, heraf 19 suiter, restaurant, bar, møde- og konferencefaciliteter samt indendørs pool og spa.

Four Seasons Gresham Palace er i dag det absolut førende luksushotel i Budapest, og det er der flere grunde til. Beliggenheden lige ud til Donaufloden på Pest-siden fås ikke bedre med den uhindrede udsigt til Kædebroen og Borghøjen med Kongeslottet ovre på Buda-siden. Samtidig ligger hotellet i det centrale Pest midt imellem Parlament-kvarteret og Belváros-kvarteret med masser af restauranter, natklubber, cafeer og butikker i nærheden.

Service og faciliteter på hotellet er også i en klasse for sig. Vi bliver indlogeret på et Danube (Donau) River View Room på femte sal med balkon og storslået udsigt til floden og Buda. Danube River View-værelserne er på 33-42 kvadratmeter, og herudover findes der også de større Gresham-værelser på op til 47 kvadratmeter, og Superior-værelser på op til 37 kvadratmeter.

Hotellets 19 suiter er i forskellige størrelser og udformninger. De største suiter er Royal Suite på 136 kvadratmeter og to Presidential-suiterne på 130 kvadratmeter. Disse tre suiter er alle indrettet med spisestue og pantry-køkken, og det er muligt at udvide suiterne med flere soveværelser via tilstødende værelser. Hotellets øvrige suiter er i størrelsen fra 64 til 85 kvadratmeter.

Små overraskelser på værelset

I vores Danube River View-værelse er der stillet et fad med nødder frem til os, og da vi senere på dagen returnerer til værelset, bliver vi mødt af en lille overraskelse i form af et fad med delikate petit fours. Det samme gør vi dagen efter, og mindst en gang om dagen ringer housekeeping på døren for at spørge, om vi mangler noget.

Der er 24-timers roomservice med et stort udvalg af både varme og kolde retter, og minibaren er velforsynet med blandt andet Bollinger-champagne og sød ungarsk Tokaj-vin, ligesom vi kan brygge en kop Nespresso på vores egen kaffemaskine. Vi kan få en frisk udgave af International New York Times bragt gratis til døren hver dag, og der er over 60 internationale kanaler at vælge imellem på tv’et samt et stort udvalg af film og serier mod betaling. Hvis vi er friske på en løbetur, ligger der en lille guide på værelset med kort over tre gode løberuter i nærheden af hotellet.

Vi nøjes med at tage de få skridt fra værelset og hen til hotellets spa og fitnesscenter, som også ligger på øverste etage. Spaafdelingen rummer en 12 meter lang indendørs infinity-edge pool – fint til en lille svømmetur, samt jacuzzi, liggestole, afslapningsrum og gratis snackbar.

Budapest har en stolt tradition for kurbade med blandt andet det berømte Gellertbad, og hotellets spa følger trop med et stort udvalg af spabehandlinger – heriblandt signaturbehandlinger med ungarsk mudderterapi og behandlinger med den lokale luksus-hudplejeserie Omorovicza, som også står for shampoo, balsam, bodywash og bodylotion på hotellets værelser.

Fransk brasserie-stemning i restauranten

En særlig oplevelse på Four Seasons Gresham Palace er restauranten Kollázs Brasserie & Bar i stueetagen, hvor vi indtager morgenmaden og en enkelt aften under vores ophold også spiser middag. Kollázs med plads til 130 gæster ligner med sit hyggelige Art Nouveau-design et brasserie fra Paris i slutningen af 1800-tallet.

Restauranten er kendt som en af byens bedre, og byder med den ungarske køkkenchef Árpád Győrffy i spidsen på et fransk-ungarsk køkken. Signaturretten er blæksprutter og kammuslinger med ungarske pølser og kartoffelpaprika, men restauranten er også kendt for at lave byens bedste boeuf bourguignon.

Morgenmaden i Kollázs Brasserie & Bar er storslået. Man kan gå ombord i den klassiske morgenbuffet med både kolde og varme lækkerier – heriblandt vafler og pandekager eller man kan vælge mellem en række á la carte-retter – heriblandt foie gras-omelet, Croque Madame og æg og kaviar med hollandaisesauce. Brødbuffeten fra hotellets eget bageri byder på et stort udvalg af lækkert fransk og ungarsk brød, croissanter og wienerbrød i mange forskellige afskygninger.

Budapest har i øvrigt efterhånden et pænt udvalg af restauranter i den bedre ende, og lige i nærheden af Gresham Palace finder man både Onyx med to Michelin-stjerner, Borkonyha Winekitchen med én Michelin-stjerne samt den hyggelige og populære Mák Bistro, som (endnu) ikke har en Michelin-stjerne, men er tæt på at være i samme kategori.

Four Seasons Gresham Palace byder dagligt på en klassisk engelsk afternoon tea i lobbyloungen med tilhørende live pianomusik, hvor te og kager serveres i ungarsk Herend-porcelæn, som er Ungarns svar på kongeligt porcelæn.

I den hyggelige lobbybar lige ved siden af kan man nyde et let måltid eller bare en drink – for eksempel en af barens signaturdrinks som Rojadirecta med Kaufmann-vodka, citron, roser og hindbær, eller Kalocsai Paprika, der består af Belvedere, chili, fersken og passionsfrugt.

Masser af spændende detaljer

Den væsentligste grund til, at Four Seasons Gresham Palace må betegnes som Budapests førende luksushotel og en oplevelse i sig selv, er dog hverken baren, restauranten, servicen eller beliggenheden, men derimod bygningens særlige arkitektur og udsmykning.

Som gæst kan man snildt bruge timer på at gå omkring og indsnuse alle detaljerne i interiøret – fra de smukke, lyse mosaikgulve, der matcher de store, mosaikbeklædte blomsterkrukker, til de høje indgangspartier med smedejern udformet som påfugle, de farvede fliser på væggene, de organisk udformede lamper og lysekroner og den sofistikerede brug af farvet og ornamenteret glas.

Der er virkelig tale om en af de smukkeste bygninger i Europa – i hvert fald hvis man som jeg er vild med den særlige Art Nouveau-stil, der emmer af en svunden gylden periode, hvor Centraleuropa blomstrede med kunst og kultur.

The post Et mesterværk fra en svunden tid first appeared on Aagaard Kommunikation.

Mellem hvaler og velhavere

Jan Aagaard — Thu, 29 Dec 2016 16:34:07 +0000

Cape Cod i det nordøstlige USA har i over 100 år været rige amerikaneres sommerresidens. Men halvøen er ikke bare et mondænt feriested – den rummer også store naturoplevelser og en spændende historie.

Artikel bragt i Berlingske Rejseliv

Vi er kun kommet få sømil ud fra havnen i Provincetown, før vi spotter rygfinnerne af de første hvaler. Det er to store finhvaler, som vi kan se et par hundrede meter væk, cirka midt mellem båden og de langstrakte sandstrande inde på Cape Cods nordkyst.

”Finhvalen er verdens næststørste hval, og en af de tre arter, som vi har mulighed for at se i dag,” fortæller vores guide Jennifer. ”Vi ser dem ofte her tæt på land, hvor vandet hurtigt bliver dybt.”

Finhvaler svømmer meget hurtigt, men i modsætning til nogle af de andre hvalarter kommer de kun lige op i overfladen med ryggen for at puste skyer af vanddampe ud gennem åndehullerne.

Vi fortsætter længere ud på havet i jagten efter pukkelhvaler, som er den mest talrige art i området. Stellwagen-banken nord for Cape Cod er et af de bedste områder i USA – og måske i verden – at opleve hvaler på tæt hold. Ifølge vores guide lever der over 15.000 pukkelhvaler på banken i sommerhalvåret, og hertil kommer tusindvis af finhvaler og vågehvaler. Omkring 2.000 af pukkelhvalerne i området har man gennem tiden navngivet og fulgt år for år. Det lader sig gøre, fordi man kan kende de forskellige individer fra hinanden ved hjælp af mønstret på hvalens halen.

Den første hval blev navngivet Salt i 1976, og den er siden vendt tilbage til Stellwagen år efter år sammen med sine unger. I alt har Salt fået 14 ’børn’, 15 ’børnebørn’ og indtil videre to ’oldebørn’, hvoraf den seneste blev født og registreret i 2016. De fleste af hvalerne i denne storfamilie er navngivet og følges tæt af forskere tilknyttet Dolphin Fleet, som er den førende udbyder af hvalsafari fra Cape Cod.

Allerede efter fem-ti minutters yderligere sejlads begynder pukkelhvalerne at dukke op ude foran til styrbord. Skipperen ændrer kurs og vi kommer hurtigt tæt på flokken af hvaler og fornemmer dyrenes enorme størrelse, når deres hoved og ryg skyder op gennem bølgerne, og når de dykker ned igen med halen rejst som en stolt afskedssalut. De næste par timer bliver ét stort hvalshow, hvor vi følger den ene gruppe pukkelhvaler efter den anden og oplever deres bemærkelsesværdige adfærd. Vi ser hvaler, der springer, og hvaler, der slår med de op til fem meter lange svømmefinner. Vi oplever også, hvordan hvalerne fanger stimer af småfisk ved at puste luft ud nede i vandet og skabe en mur eller ring af luftbobler, som fiskene ikke svømmer igennem.

De riges legeplads

Over én million turister tager årligt på hvalsafari omkring halvøen Cape Cod, der strækker sig over 100 km ud i Atlanterhavet og er en del af staten Massachusetts. Hvalsafari er dog blot en af Cape Cods mange attraktioner. Halvøen er kendt som de rige og berømte amerikaneres fristed og legeplads om sommeren. Det er her børsmæglere og andre businessfolk fra storbyer som New York, Philadelphia og Boston har sommerbolig og tilbringer nogle få uger om året uden slips og spadseredragt – på samme måde som danske velhavere tager til Skagen om sommeren.

De velplejede omgivelser signalerer klasse, stil og overflod, men på den afslappede måde. Fra de klassiske Cape Cod cottages med funklende blomsterbede til landsbyernes mange boutiques med modetøj, antikviteter og New England-interiør. Cape Cod er samtidig et usporeleret naturparadis og et særpræget hjørne af USA med en spændende maritim historie. Derfor strømmer turisterne hertil for at bo på små, romantiske bed & breakfast-hoteller og opleve den særlige stemning og det behagelige klima, hvor sommeren sjældent bliver for varm, og de lune dage strækker sig helt ind i oktober.

Oplev dagens fangst

Cape Cod var blandt de første steder i Amerika, hvor europæiske nybyggere etablerede sig i begyndelsen af 1600-tallet, og vikingerne menes at have været her cirka 600 år tidligere. Storbyernes rige handelsmænd fik øjnene op for Cape Cod som et feriested i slutningen af 1800-tallet, hvor halvøen stadig var domineret af søfart, fiskeri og hvalfangst. Hvalfangsten var en stor industri på halvøen gennem 100 år, men lige som søfarten er den for længst borte. Fiskeriet lever stadig, omend i mindre omfang, og Cape Cod er berømt for lækker seafood og især for sine hummere, muslinger og østers.

Det kan man eksempelvis opleve i Chatham på det sydøstlige Cape Cod. Her anløber lokale fiskekuttere den lille naturhavn hver eftermiddag og losser dagens fangst af friske fisk og skaldyr, som straks læsses på lastbiler og køres til markeder i Boston og New York. En del af fangsten sælges dog også i fiskebutikken på havnen eller serveres på Chathams restauranter, der typisk har catch of the day på menukortet. Fra en udsigtsterrasse over havnemolen kan man følge losningen af fisk og samtidig opleve de mange gråsæler, der boltrer sig i havnen og slås med mågerne om fiskerester.

Chatham ligger postkortperfekt placeret på det sydøstlige hjørne af Cape Cod, omgivet af vand på tre sider med små fjorde, beskyttede vige og fine badestrande. Chatham Lighthouse fra 1879 er byens vartegn, og lige syd for det historiske fyrtårn – et af mange på Cape Cod – strækker det beskyttede naturområde Monomoy sig med store sandbanker cirka 15 kilometer ud i Atlanterhavet. Her kan man opleve et rigt fugleliv, se masser af sæler og finde skjolde fra de særegne dolkhaler, der lever i havet, har blåt blod og har eksisteret på kloden i over 400 millioner år uden at ændre udseende.

Chatham er kendt som en af Cape Cods mest mondæne områder, og i byens hovedgade ligger modebutikker, kunstgallerier og smarte cafeer side om side med pompøse, velbevarede trævillaer, der i sin tid blev opført af rige kaptajner og skibsredere. De havde deres storhedstid på Cape Cod i 1800-tallet, og en række af de velbevarede kaptajnsvillaer er nu omdannet til hoteller og kroer, hvor det er en oplevelse i sig selv at bo (se sidehistorie, red.).

På cykel gennem naturen

Det er afslappende at cruise rundt i bil på Cape Cods småveje og nyde landskabet og de hyggelige landsbyer, men endnu bedre er det af opleve halvøen på cykel. Cape Cod er forholdsvis flad, og der er flere gode cykelruter rundt om på halvøen. En af de mest populære er Cape Cod Rail Trail – en 40 km lang rute, der følger et gammelt, nedlagt jernbanespor. Det er muligt at leje cykler flere steder på ruten, så man behøver ikke nødvendigvis køre den fulde længde, men kan tage den eller de bidder af ruten, man har lyst til.

En smuk og afvekslende strækning går fra Nickerson State Park i Brewster og nordpå. Her cykler man gennem skyggefulde skove med vekslende vegetation af fyrretræer, eg, ahorn og bøg og mere åbne områder med søer, hvor man kan holde pause og tage en dukkert i det klare ferskvand. Efter landsbyen Orleans er det oplagt at lave en afstikker mod øst til Cost Guard Beach på Atlanterhavskysten. Ruten går gennem bløde bakker i skoven langs en fjord og ender ved en storslået strand og en historisk kystredningsstation. Cost Guard Beach er en del af Cape Cod National Seashore – et beskyttet naturområde, som præsident John F. Kennedy tog initiativ til at etablere i 1961. Kennedy-familien er nemlig tæt knyttet til Cape Cod og har fortsat sommerresidens i Hyannis på sydkysten.

Cape Cod National Seashore rummer 65 km strande, der regnes blandt USA’s bedste og ikke skæmmes af bebyggelse eller andre faciliteter – ud over parkeringspladser og toiletter. Her kan man nyde en dukkert i de friske bølger og opleve store gråsæler komme helt tæt på land, så man nærmest bader sammen med dem. Det skal man dog passe lidt på med, for de mange sæler tiltrækker også de store hvide hajer. Sæler er hvidhajens livret, men den kan i sjældne tilfælde finde på at angribe mennesker – måske fordi, den forveksler dem med en sæl.

Det beskyttede kystområde strækker sig helt op til Provincetown på Cape Cods nordlige spids. Provincetown skiller sig ud fra de øvrige byer på Cape Cod – ikke alene med sin placering på halvøens yderste pynt, hvor den ligger omgivet af åbne, vindblæste klitlandskaber. Provincetown har gennem mange årtier tiltrukket kunstnere, forfattere og skæve eksistenser – måske på grund af den isolerede beliggenhed, og samtidig er byen kendt som et mødested for det homoseksuelle USA. Den langstrakte hovedgade, Commercial Street, er i dag en skønsom blanding af kunstgallerier, souvenirbutikker, fiskerestauranter, bøssebarer og klubber med dragshows. Her er fest og farver for alle pengene – og billigt er det ikke, for Provincetown tiltrækker ikke blot bøsser og lesbiske men også mange andre endagsturister, som kommer i hobetal for at opleve det spraglede folkeliv i hovedgaden og tage en tur ud på havet for at se de mægtige hvaler.

The post Mellem hvaler og velhavere first appeared on Aagaard Kommunikation.

Rio de Janeiros nye ansigt

Jan Aagaard — Thu, 29 Dec 2016 16:11:38 +0000

Til august danner Rio do Janeiro rammen om de Olympiske Lege. De mange OL-gæster vil møde nye turistattraktioner, forbedrede transportsystemer og et større udbud af hoteller.

Rejsereportage bragt i Business Traveller Denmark.

For få år siden blev Rio de Janeiros havnefront ikke besøgt af turister. Det var et af de steder i den brasilianske storby, de fleste holdt sig langt fra af frygt for at blive røvet. Kvarteret omkring den gamle havn var et af byens fattigste og hårdt plaget af kriminalitet. Det er svært at forestille sig i dag, hvor det myldrer med turister på havnefronten, som huser Rios nye stolthed, Museu do Amanha – eller Museum of Tomorrow, som det hedder på engelsk.

Det nye museum med fokus på bæredygtighed og vores fremtid på kloden har til huse i en særpræget bygning, som med sin bølgeform og skjoldede, hvide facade kunne lede tankerne hen på et rumskib. Men den spanske arkitekt Santiago Calatrava har angiveligt ladet sig inspirere af bromeliaplanterne i Rio’s botaniske have, da han tegnede den store bygning.

Lige ved siden af ligger det kun to år gamle Rio Museum of Art, hvor man fra tagterrassen har en storslået udsigt til Museo do Amanha, Guanabarabugten og krydstogtmolen, hvor stadig flere skibe lægger til med cruisegæster fra hele verden. De klassiske, gamle pakhuse bagved er i fuld gang med at blive renoveret, og byggekranerne dominerer hele området som led i det storstilede Porto Maravilha byfornyelsesprojekt.

Renoveringen af havnefronten er et tydeligt billede på den forvandling, som Rio undergår i disse år. Oprydningen i storbyen med 6,5 millioner indbyggere begyndte op til VM i fodbold, der fandt sted i Brasilien i 2014, og den har for alvor taget fart op til de Olympiske Lege, der afholdes i Rio til august.

Politi på gaderne

Overalt i byen er maskiner og byggekraner i gang med at udbygge den kollektive trafik med nye letbaner, metrolinjer og cykelstier, ligesom der skydes milliarder af kroner i projekter, der skal skabe bedre boliger og infrastruktur i byens fattige kvarterer – de berygtede favelaer. Politiet er også rykket ind i slumområderne for at skabe ro og orden, og samtidig er politiet meget synligt til stede i alle de områder af byen, hvor turister normalt færdes.

De store projekter forløber ikke uden problemer og forsinkelser – slet ikke i den nuværende økonomiske og politiske krise i Brasilien – men der er tydeligvis sket sociale og sikkerhedsmæssige fremskridt i Rio, siden denne skribent sidst besøgte byen for otte år siden.

Fornyelsen af Rio skal tilgodese de over 10.000 atleter og hundredtusinder af tilskuere, som besøger byen under OL, og samtidig skabe et nyt grundlag for international turisme i Rio. I dag bliver de fleste udenlandske turister kun nogle få dage i byen og besøger de mest kendte turistattraktioner som Kristusfiguren, Sukkertoppen og Copacabana. Men turistmyndighederne så gerne, at de internationale gæster fik øjnene op for alle de andre muligheder, som Rio byder på. Det skal byfornyelsen og de forbedrede transportmuligheder hjælpe med til sammen med udviklingen af nye museer og andre attraktioner.

Midt i Rio’s vugge

Havnefronten og det bagvedliggende centrum rummer fx flere historiske bygninger, kirker og klostre, da det var i dette område Rio blev grundlagt for 450 år siden. Senere var området centrum for Brasiliens slavehandel, og det menes også at være her, sambaen blev født i det afro-brasilianske samfund efter slaveriets ophævelse i 1888. Et interessant område i centrum er bydelen Lapa, som indtil for få år siden var et område i forfald, men nu er Rios førende gå-i-byen kvarter. Her finder man masser af hyggelige barer, restauranter og spillesteder med klassisk samba, bossanova og anden brasiliansk og international musik.

Folk i alle aldre besøger området, og de lokale blander sig med brasilianske og udenlandske turister, når musikken spiller på farverige steder som Rio Scenarium og Sacrilegio. Fra Lapa kan man også tage den hyggelige gamle sporvogn op ad bjerget til den charmerende, gamle bydel Santa Teresa med gallerier, restauranter og luksuriøse boutiquehoteller med flot udsigt udover byen.

Ikke langt fra centrum finder man en af de nyere attraktioner i Rio, som især tiltrækker de fodboldinteresserede – det store stadion Maracana. Selve stadionet er dog ikke nyt, men det blev totalrenoveret op til VM, og samtidig blev der tilføjet et moderne museum, som tilbyder en guidet tur rundt bag kulisserne og ind på sidelinjen med en fantastisk udsigt til de 78.000 siddepladser. Det var fx her den legendariske brasilianske fodboldspiller Pelé scorede sit mål nr. 1.000 i 1969, ligesom VM-finalen mellem Tyskland og Argentina blev spillet her i 2014. Til sommer danner Maracana rammen om åbningsceremonien ved OL, og bagefter spilles en række af de olympiske fodboldkampe her.

Andre kampe vil blive spillet på det olympiske stadion lige i nærheden. Det er knapt 10 år gammelt og til daglig hjemsted for den lokale klub Botafogo. I samme område finder man også Sambódromo – stedet, hvor de berømte store optog finder sted under det årlige karneval i Rio. Det er en 700 meter lang strækning med store tribuner på begge sider som et stadion. Uden for karnevalsperioden er der dog ikke så meget at opleve her, men under OL er Sambódromo start- og målområde for det olympiske maratonløb.

Et brasiliansk Miami Beach

De olympiske faciliteter i Rio er spredt ud over fire forskellige områder af byen, og hovedparten de nybyggede faciliteter ligger i forstæderne Barra og Deodoro. Barra huser selve den Olympiske Park med en række nye arenaer og stadions, samt den nye Olympiske By, hvor størstedelen af atleterne skal bo.

Barra-kvarteret ligger cirka 25 km sydvest for centrum og kan minde om en brasiliansk udgave af Miami Beach med moderne etagebyggerier og hoteller langs en 18 km lang, hvid sandstrand og et bagland med store shoppingcentre, museer og rekreative områder. Barra har de seneste år fået mange nye luksushoteller, internationale hotelkæder som Marriott, Grand Hyatt, Hilton og Ibis er rykket ind og har øget kapaciteten fra noget nær nul til over 12.500 hotelværelser i Barra i dag. De færreste turister vælger at bo i området, som endnu mest benyttes af konferencegæster og forretningsrejsende.

Men det vil måske ændre sig efter OL, for der er mange muligheder for aktiviteter i Barra, hvor der er masser af plads til at dyrke fx bølgesurfing og kitesurfing ved stranden. Man kan også cykle langs strandpromenaden og på andre af de i alt 240 km cykelstier i området – eller trekke i den atlantiske regnskov i baglandet.

Barra har også flere gode restauranter, heriblandt mange italienske eller internationalt orienterede. Prøv fx CT Brasserie, der ligger øverst oppe i det fashionable shoppingcenter Village Mall og byder på et moderne internationalt køkken med et brasiliansk touch. I spidsen for restauranten står den franske køkkenchef Claude Troisgros, som siges at have bragt det franske brasserikøkken til Rio og står bag flere restauranter rundt om i byen.

For de sportsinteresserede byder Barra også på det nye fodboldmuseum Museu Selecao Brasileira. Museet fokuserer på de brasilianske landsholds 100-årige historie og bruger de nyeste audiovisuelle virkemidler til at inddrage publikum og skabe interaktive oplevelser, som både små og store fodboldfans kan fornøje sig med.

Liv på Copacabana

Der er langt fra Barra til de fleste af Rios store attraktioner, men de nye og hurtigere transportmuligheder – som udvidelsen af metrosystemet og de særlige ekspresbusbaner, der netop nu er ved at blive færdiggjort – vil fremover gøre det lettere at komme til og fra Barra.

De fleste internationale turister i Rio bor fortsat i områderne langs Copacabana og Ipanema i den sydlige del af byen. Det forstår man godt, for her har man direkte adgang til de fantastiske strande, udsigt til de mange grønne bjergtoppe, som byen er bygget rundt omkring, og et stort udvalg af hoteller, restauranter, barer i alle prisklasser. Samtidig er der forholdsvis kort afstand til turistattraktioner som Sukkertoppen, Kristusfiguren og Botanisk Have.

Copacabana danner også rammen om en del af OL-aktiviteterne, da konkurrencerne i beachvolley, maratonsvømning og triatlon afholdes her. Den fire kilometer lange strand er under alle omstændigheder værd at besøge både under OL og på alle andre tidspunkter af året, for her udspiller det brasilianske folkeliv sig i fuldt flor.

Der er stort set altid folk på stranden, for hvis det ikke er vejr til at sole sig og bade, kan man altid tage en gang beachvolley eller fodboldtennis ved et af de mange opstillede net. Eller blot gå en tur og lade sig forføre af den brusende brænding eller nyde mangfoldigheden af mennesker oppe på strandpromenaden. Copacabana har det hele, og på en varm og solrig dag, findes der næppe et bedre sted at opleve Rio’s og Brasiliens charme.

The post Rio de Janeiros nye ansigt first appeared on Aagaard Kommunikation.

New York på det store lærred

Jan Aagaard — Thu, 29 Dec 2016 15:37:40 +0000

Ingen anden by i verden optræder så ofte på film som New York og byen er fuld af bygninger og steder, som er kendt fra film. På en særlig sightseeingtur kan man opleve mange af dem og samtidig se klip fra filmene, hvor de optræder.

Artikel bragt i magasinet Standby

Det er nemt at føle sig hjemme i New York – selv når man besøger byen for første gang. Det hele virker så bekendt. Fra Times Square og 5th Avenue til Central Park og Empire State Building. Fra skyskraberne og de gule taxaer til gadernes menneskemylder og den klassiske diner.

Billederne af New York er solidt lagret i vores hukommelse fra de mange spillefilm og tv-serier, som udspiller sig i her. Hvor mange film, der gennem årene er optaget i byen, er uvist, men det drejer sig om flere hundrede i hvert årti. New York uden sammenligning den by i verden, der medvirker i flest film – heraf nogle af de mest berømte og elskede titler gennem tiden. Tænk blot på megasucceser som The Godfather, Manhattan, Ghostbusters, Saturday Night Fever, Superman og Wall Street.

De fleste kan huske en filmscene eller to fra New York, men hvis man for alvor vil have overblik over byen som filmsite, byder On Location Tours på særlige sightseeingture med bus, hvor omdrejningspunktet er de mange steder på Manhattan, som spiller en rolle i kendte film og tv-serier.

Der er forskellige ture med hver sit tema. En tur handler om klassiske sort-hvide film som King Kong og Superman, mens andre ture har fokus på bestemte tv-serier som Sex and the City, Sopranos eller Gossip Girl. Der er også en tur, som foregår til fods med en guide gennem Central Park, hvor scener fra en lang række film er optaget – fra Taxi Driver til Crocodile Dundee.

Guide med komisk talent

Vi vælger den mest populære og ’brede’ tur, NYC TV & Movie Tour, hvor man på tre timer kommer rundt til 40 af de mest berømte locations på Manhattan og undervejs ser klip på bussens tv-skærme fra nogle af de film, hvor bygningerne eller stederne medvirker.

Vores guide Amadeo er som de fleste af guiderne hos On Location Tours en yngre skuespiller, der supplerer rollerne på teatre, tv og film med jobbet som turguide. New York vrimler nemlig med unge skuespillere, der drømmer om at få det store gennembrud, men de færreste kan skaffe roller nok til at leve af det på fuld tid.

Amadeo er dog godt på vej og har medvirket i flere film og tv-serier som f.eks. Boardwalk Empire og Marvel’s Daredevil. Han brillerer flere gange på turen med sit komiske talent – som da han laver en vellignende imitation af skuespilleren Robert de Niro, eller da han taler med perfekt skotsk og australsk accent til ære for de gæster i bussen, der kommer fra Skotland og Australien.

Turen begynder ved Times Square, hvor vi blandt andet passerer baren, som Michael Keaton besøger i filmen Birdman, inden bussen kører nordpå til Columbus Circle og hen langs Central Park South. Her ligger en af de mest filmede bygninger i verden, Plaza Hotel, der optræder i film som American Hustle, The Great Gatsby, og Alene Hjemme 2.

Vi fortsætter sydpå ad 5th Avenue og passerer undervejs St. Regis Hotel, der medvirker i The Devil Wears Prada, Rockefeller Center, kendt fra film som Sleeples in Seattle og Elf, og det smukke New York Public Library, som er med i en lang række film – fra Spider-Man til The Day After Tomorrow. Undervejs ser vi klip fra flere film og får små anekdoter med på vejen fra vores guide.

Brandstationen fra Ghostbusters

Længere mod syd stopper vi ved Washington Square Park, hvor vi hopper af og går en lille tur i området, mens Amadeo fortæller om film som When Harry Met Sally og I Am Legend, der er optaget i området. Han hjælper også gæsterne med at tage de obligatoriske billeder til Facebook og fotoalbummet hjemme i Canada, Tyskland eller Israel.

Fra parken går det nordpå til Tribeca, hvor vi laver endnu et stop for at besøge brandstationen, der udgjorde basen for Ghostbusters i de to succesrige film fra 1980erne. Den fine, smalle bygning er fra 1912 og fungerer fortsat som brandstation med en enkelt stigevogn og en lille flok brandmænd. De tager velvilligt imod os og stiller op til både fotografering og en lille snak om livet som brandmand i New York.

Vi fortsætter til Greenwich Village, hvor vi stopper for at se huset, der dannede rammen om tv-serien Venner. Den er en af verdens mest populære sitcoms og har kørt på tv-kanaler over hele kloden. Serien blev vist på amerikanske NBC gennem 10 sæsoner frem til 2004, og det allersidste afsnit blev alene i USA set af over 52 millioner mennesker. Huset på 90 Bedford Street er dog ikke noget særligt, og endnu mere skuffende er oplysningen om, at serien slet ikke blev optaget i New York, men hovedsageligt i studier i Californien.

Hyggeligt er der under alle omstændigheder her i den vestlige del af Manhattan, hvor vi kører videre op til det trendy kvarter Meatpacking District. Vi fortsætter gennem Chelsea og kommer forbi den berømte Empire Diner, som er kendt fra Men In Black 2 og Alene Hjemme 2. Turen slutter i Midtown ved McGee’s Pub, der var inspirationen til MacLaren’s Pub i filmen How I Met Your Mother. Her kan man passende runde af med en drink og mindes sine favoritter blandt filmene fra New York.

Info: onlocationtours.com

Tre ture med guide

Der er mange sightseeingture og bureauer at vælge imellem i New York og nogle har et særligt tema. Her er tre forslag til helt forskellige måder at opleve byen på.

Foods of New York Tours – ture til fods i forskellige kvarterer i New York med fokus på den lokale madkultur og smagsprøver fra restauranter og specialbutikker undervejs.

foodsofny.com

Inside Brodway Tours – rundt i teaterdistriktet omkring Broadway med fokus på teaterscenen før og i dag. Guiderne er professionelle skuespillere, sangere og instruktører, som kender miljøet indefra.

insidebroadwaytours.com

Bike the Big Apple – oplev New York på to hjul. Ture i forskellige områder af byen, f.eks. rundt i Brooklyn med besøg på et af bydelens mikrobryggerier og en kendt chokoladebutik.

bikethebigapple.com

The post New York på det store lærred first appeared on Aagaard Kommunikation.

Blandt brøleaber på Brasiliens bounty-ø

Jan Aagaard — Sun, 04 Dec 2016 14:03:26 +0000

Lidt syd for Rio de Janeiro finder man Ilha Grande. Den bilfrie ø er dækket af tæt regnskov, hvor der er gode chancer for at komme tæt på sjældne aber og eksotiske fugle. Samtidig kan man opleve nogle af Brasiliens bedste strande og gå på opdagelse i øens dystre fortid.

Artikel bragt i Berlingske Rejseliv

Foto: Henrik Egede-Lassen

Vi har hørt dem flere gange i løbet af vores vandring gennem den tætte regnskov. Nogle gange tæt på, andre gange et sted i bjergene i det fjerne. Som en mystisk, nærmest uhyggelig brummen, der trænger gennem junglen og blander sig med cikadernes skærebrændertenor. Men vi har ikke set dem.

Ikke før nu, hvor vores guide Clara pludselig spotter tre sorte brøleaber i trækronerne over os. Her sidder de helt roligt og er tilsyneladende upåvirkede af, at vi fotograferer løs 10-15 meter under dem. De følger os med øjnene, men virker afslappede og brøler ikke, som hannerne ellers gør for at markere deres territorium.

”Jeg tror, det er tre hunner deroppe. Man ser oftest brøleaberne i flokke på syv-otte individer, så måske er resten af flokken i nærheden. I er meget heldige, for det er langt fra på hver tur, vi ser brøleaber,” siger Clara, mens en af aberne langsomt flytter sig lidt længere ud på en af de grønne grene.

Brøleaber er den største art af aber i Sydamerika og kan veje op til 10 kg. Deres tykke haler bliver op til 90 cm lange og fungerer som en ekstra arm, der bruges til at gribe om grene med eller ligefrem hænge i. Hvilket er meget smart, da brøleaberne bruger stort set al deres tid oppe i trækronerne, hvor de lever af blade og frugter. De har fået deres navn efter de høje brøl, som hannerne udstøder ved hjælp særlig, hul knogle, der forstærker lydene fra deres stemmebånd.

Brøleaber er en truet dyreart, men her på Ilha Grande – Den Store Ø – har de ligesom mange andre dyrearter og fugle fundet et beskyttet naturparadis. Øen cirka 150 km syd for Rio de Janeiro i Brasilien er næsten 200 km2 stor – dobbelt så stor som Amager – og hele øens bjergrige landskab er et beskyttet naturområde og dækket af den sjældne atlanterhavsregnskov, som rummer en stor rigdom af dyr, fugle, insekter og planter.

Fra straffefanger til turister

Turismen kom først til øen i slutningen af 1990erne, for tidligere var Ilha Grande absolut ikke et sted, man besøgte frivilligt. Øen husede nemlig gennem 100 år et stort fængsel, hvor nogle af Rios værste forbrydere afsonede deres straffe. Da fængslet blev nedlagt i 1994, begyndte turisterne så småt at få øjnene op for øens naturlige skønhed med regnskovsklædte bjerge, hvide sandstrande og krystalklart vand.

I dag strømmer turister fra nær og fjern til øen, men turismen er heldigvis koncentreret til nogle få steder langs kysten, og her findes ingen store hoteller, men kun hyggelige pensionater i traditionel brasiliansk stil – de såkaldte pousadas. Biler må man også kigge langt efter, for øen er bilfri med undtagelse af et par lastbiler, der bruges til at fragte varer og passagerer tværs over Ilha Grande på øens eneste vej – en jordvej, der snor sig gennem junglen. Til gengæld er der masser af vandreruter, som gør det nemt for turister at gå på opdagelse i regnskoven eller langs kysten.

De fleste turister ankommer til hovedbyen Abraao godt en halv times sejlads med speedbåd fra Mangaratiba inde på fastlandet. Det er også i Abraao de fleste turister bor, mens enkelte bliver sejlet videre ud til mere isolerede pousadas i nogle af øens andre små bugte. Abraao er ikke meget mere end en landsby, men den rummer op mod 150 pousadas af forskellig standard – fra simple hostels til små hoteller.

I højsæsonen er der godt fyldt op i de fleste pensionater, men byen virker hverken overrendt eller hektisk, for tempoet er adstadigt, og fraværet af biler er med til at skabe en afslappet feriestemning. Dagtimerne tilbringer mange turister på strandene omkring Abraao eller på bådudflugter til nogle af øens mere end 100 andre strande og laguner, hvor man kan bade og snorkle mellem farverige fisk.

Turen gennem regnskoven

Det er også i Abraao, vores vandretur gennem regnskoven begynder først på formiddagen en skyfri dag. Vi går ud for enden af stranden og fortsætter ind i regnskoven, hvor det først går stejlt opad. Heldigvis giver den tætte, tropiske skov en naturlig skygge, så det ikke føles alt for hårdt at gå opad i 30 graders varme og høj luftfugtighed.

Cikaderne holder koncert, mens vi langsomt bevæger os op gennem junglen. Indimellem rasler det i bladene, når en fugl eller et egern bliver skræmt af vores skridt. Pludselig spurter tre små silkeaber tæt forbi os på en træstamme, stopper op og betragter os nysgerrigt, inden de forsvinder ind i det tætte løvhang.

Den særlige atlanterhavsregnskov strakte sig engang over 3.000 km langs Brasiliens østkyst, men minedrift, kaffedyrkning og ikke mindst industrialiseringen, hvor træet blev brugt som brændsel i dampmaskiner, gjorde det i løbet af et par århundreder af med det meste af skoven. I dag er der ikke mere end otte procent tilbage af de oprindelige skovarealer. Atlanterhavsregnskoven har en enorm artsrigdom af planter, fugle, dyr og insekter – en enkelt trækrone kan fx rumme op til 1.000 forskellige arter af insekter. Dem mærker vi heldigvis ikke så meget til, udover de smukke sommerfugle, som jævnligt blafrer forbi.

Efter en halv times tid er den værste stigning overstået, og vi passerer et mere åbent stykke på toppen af bjerget. Herfra er der god udsigt ned over Abraao-bugten og over til øens næsthøjeste punkt, det 960 meter høje Pico do Papagaio – Papegøjebjerget. Det er muligt at trekke fra Abraao op til toppen af bjerget, men det er en stejl og strabadserende tur på 3-4 timers vandring hver vej.

Ugler på stranden

Det behøver vi ikke tænke på nu, hvor det går nedad mod Palmas-stranden på den anden side af bjerget. Kun få turister har fundet vej til den hvide strand, der funkler som et postkort i solen. Det samme er tilfældet på Pouso, den næste i rækken, inden vi igen bevæger os ind i junglen. Den sidste del af turen mod dagens mål går gennem en gammel, nedlagt plantage i udkanten af regnskoven. Det er her, vi støder på de tre brøleaber, som vi længe står og betragter i middagshedens flimrende stilhed.

Lidt senere er vi, efter næsten tre timers vandring, fremme ved Lopes Mendes-stranden – målet for dagens tur. Den brede og tre kilometer lange strand er kendt i Brasilien for sit ekstremt fine, hvide sand og sin storslåede skønhed. Selv om det er højsæson, er der kun små grupper af mennesker på stranden, og de er mindst en kilometer væk fra os i den ene ende af stranden. Vores vandrerute har bragt os ud midt på stranden, hvor vi har det hele for os selv. Eller næsten for os selv.

For mens vi soler os efter en forfriskende dukkert i de lune atlanterhavsbølger, får vi pludselig øje på to små ugler lige bag os. Det er overraskende at se ugler midt på dagen, men de to fugle sidder roligt i et træ tre-fire meter fra os og pudser deres fjer. De nidstirrer os af og til med et skarpt blik, men virker ellers helt upåvirkede af vores tilstedeværelse. Vi tilbringer en halv times tid i deres selskab, mens vi slapper af i det bløde sand inden turen tilbage mod udgangspunktet. Denne gang tager vi genvejen fra Pouso-stranden, hvor vi hopper på en taxabåd, der stille og roligt tøffer os tilbage til Abraao, mens vi hviler de trætte ben og nyder udsigten til grønne bjerge.

Pirater og smuglere

Abraao domineres af turister og er fuld af små souvenirbutikker, cafeer og restauranter. Det er hyggeligt at drysse rundt i de bilfri gader, især sidst på dagen, hvor temperaturen er mere tålelig. Der er også masser af lokalt liv at opleve. Som når færgen fra fastlandet kommer ind med varer, der skal fragtes på trækvogne rundt i byen. Eller når de lokale tager deres fineste tøj på søndag aften for at gå til gudstjeneste i den lille kirke på torvet.

Lidt uden for byen langs stranden og klipperne mod vest finder man en stor akvædukt i romersk stil, som sammen med ruinerne af en gammel bygning vidner om øens spændende fortid. Ilha Grande har nemlig ikke alene huset kriminelle og politiske fanger, men har også skrevet sig ind i andre, mørke kapitler af Brasiliens historie.

Fra slutningen af 1500-tallet og et par århundreder frem var øen og hele Ilha Grande-bugten et skjulested for franske, engelske og hollandske pirater, der gik til angreb på den portugisiske kolonimagts bosættelser og skibe. Senere spillede øen en vigtig rolle i den illegale smugling af slaver, som blev en lukrativ forretning i begyndelsen af 1800-tallet i takt med, at stadig flere lande ophævede slaveriet.

Ruinerne og akvædukten går nu kun tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor den brasilianske monark Dom Pedro II oprettede et stort lazaret på Ilha Grande. På den tid hærgede flere koleraepidemier i Europa, og lazarettet fungerede som karantænestation for passagerer, der ankom fra Europa. Det havde plads til 1.000 gæster og var indrettet med pavilloner for både 1., 2. og 3. klasses passagerer. I dag er der kun ruinerne tilbage, mens en stor del af akvædukten står velbevaret. Den kunne i sin tid transportere op til én million liter vand i timen fra regnskoven og ned til lazarettet.

Tilbage i Abraao er det tid til en drink på en af strandcafeerne med borde og stole placeret direkte i sandet. Her kan man nyde solnedgangen over bjergene med en liflig caipirinha i hånden – den brasilianske nationaldrink lavet med sukkerrørsbrændevinen cachacha, limesaft, sukker og knust is. Efterhånden som mørket sænker sig, strømmer turisterne ud på restauranterne for at nyde friske fisk og skaldyr fra havet omkring øen, mens små bands skaber den rette stemning med samba og bossanova livemusik.

The post Blandt brøleaber på Brasiliens bounty-ø first appeared on Aagaard Kommunikation.