Kommunikation | Aagaard Kommunikation

Artikler og cases for DFM netværk

Jan Aagaard — Mon, 18 Mar 2019 14:24:59 +0000

Aagaard Kommunikation har gennem mere end 10 år skrevet artikler, cases, pressemeddelelser mv. for DFM netværk – Danmarks primære forum for Facility Management, der samler driftsherrer, rådgivere og leverandører.

Vi skriver blandt andet om de mange spændende indlæg på foreningens store årskonference og cases fra en række af DFM netværks mange interessante projekter – senest fra et omfattende digitaliseringsprojekt.

Eksempler på artikler og cases:

The post Artikler og cases for DFM netværk first appeared on Aagaard Kommunikation.

Pressearbejde og cases for Newsec Datea

Jan Aagaard — Mon, 18 Mar 2019 13:25:02 +0000

Aagaard Kommunikation har løbende gennem en længere periode udarbejdet pressemeddelelser, cases og opdateringer på sociale medier for Newsec Datea – en af Danmarks største og førende virksomhederne inden for Property Asset Management og ejendomsadministration.

Vi har desuden rådgivet direktion og ledende medarbejdere i Newsec Datea om presse- og kommunikation.

Eksempler på pressemeddelelser:

Newsec Datea er Danmarks største foreningsadministrator

Newsec Datea og Dades indgår ny samarbejdsaftale

22 eksklusive lejligheder på toppen af BLOX

Eksempler på cases:

Radiohusets koncertsal får nyt kobbertag

Fra lækre frøer til lækre lokaler

Huslejeforhøjelse uden sure miner

The post Pressearbejde og cases for Newsec Datea first appeared on Aagaard Kommunikation.

På plyndringstogt i cyberspace

Jan Aagaard — Tue, 10 Jan 2017 09:00:11 +0000

Hacking, phishing, malware og drive-by attacks. Virksomheder er i stigende grad under angreb fra kriminelle grupper og individer, der udnytter internettets mange muligheder for at stjæle forretningshemmeligheder, kundedata og andre værdifulde oplysninger.

Artiklen bragt i Trygs magasin Agenda

Vi kender det alle sammen. De irriterende spammails, som vi hver dag modtager i vores inbox i større eller mindre omfang. Efterhånden har vi lært, at vi skal passe på med, hvad vi klikker på. Alligevel lykkes det dagligt it-kriminelle grupper at friste medarbejdere i virksomheder verden over til at klikke på et link eller åbne et dokument, der ikke er, hvad det giver sig ud for.

Der skal blot et enkelt klik fra en enkelt medarbejder til, så har de kriminelle potentielt adgang til systemer, data og informationer, som de kan sælge videre, mens virksomheden risikerer at miste formuer og få ødelagt sit omdømme.

Problemets omfang er enormt. Hver dag afsendes der globalt et sted mellem 100 og 200 milliarder mails. For hver 400 mails er mindst en et forsøg på phishing, mens næsten én ud af 300 mails indeholder virus, ifølge it-sikkerhedsfirmaet Symantec. Og så er phishing-mails kun én blandt mange metoder, som de kriminelle benytter sig af.

Når medarbejdere surfer på nettet, risikerer de for eksempel at havne på websites, der er inficeret med virus, som angriber virksomhedens computere. Ligesom medarbejderne, når de tjekker mails på deres smartphones eller kommunikerer på sociale medier, også risikerer at blive ofre for it-kriminelle, der med stadigt mere sofistikerede metoder prøver at få adgang til fortrolige oplysninger.

Det nye forretningsmiljø

Den teknologiske revolution i de seneste årtier har forandret den måde, erhvervslivet fungerer på. Dagens forretningsmiljø er et tæt forgrenet netværk af medarbejdere, samarbejdspartnere, kunder, leverandører, myndigheder, som alle kommunikerer med hinanden i et åbent miljø og især via internettet. Antallet af servere, computere, tablets, telefoner og andet udstyr, der opkobles til internettet stiger hastigt og forventes at være flerdoblet inden for få år.

Det konstante flow af informationer er, som revisionsfirmaet PwC udtrykker det, ”hjerteblodet i vores business økosystem”. Mens det for de cyberkriminelle nærmest må betegnes som et økosystem af muligheder for kriminalitet – fra tyveri, bedrageri og skader på aktiver til afpresning, industrispionage og terror.

I takt med at økosystemet udbygges, opstår der stadig flere kanaler og platforme, som de kriminelle kan udnytte. Nogle gange skyder de med spredehagl – for eksempel ved at sende phishing-mails til titusindvis af email-adresser, mens de andre gange går målrettet efter udvalgte virksomheder eller informationer.

EU-Kommissionen skønner, at flere end én million mennesker verden over hver dag er ofre for it-kriminalitet, og de samlede omkostninger kan ifølge Europol være helt op til 750 milliarder euro om året.

Mangfoldige trusler

Alle typer af brancher og virksomheder er i farezonen, men særligt fremstillingsvirksomheder, den finansielle sektor, informations- og servicevirksomheder er under angreb. Hertil kommer hele detailhandelsleddet, hvor de kriminelle især går efter kundernes kreditkort- og bankoplysninger.

Både større og mindre virksomheder er i de kriminelles søgelys. Ifølge Symantec var halvdelen af alle angreb i 2012 rettet mod større virksomheder med over 2.500 ansatte, mens den anden halvdel rettede sig mod mindre virksomheder. I forhold til året før var der især tale om en vækst i antallet af angreb mod virksomheder med under 250 ansatte, og de mindre virksomheder er ofte mere sårbare end de større, ligesom de kan bruges som et springbræt til angreb mod større virksomheder – for eksempel samarbejdspartnere.

Truslerne mod virksomhederne er mangfoldige. Hacking og malware er nogle af de mest brugte metoder. Ifølge en undersøgelse fra it-virksomheden Verizon involverede 52 procent af alle angreb i 2012 en eller anden form for hacking, mens der i 40 pct. af tilfældene blev anvendt malware. Den stigende brug af smartphones og andre mobile enheder udvider den platform, som de kriminelle har til rådighed. Eksempelvis steg antallet af mobil malware fra 2011 til 2012 med hele 58 pct. ifølge Symantec.

Økonomisk gevinst

De grupper eller individer, der står bag angrebene, omfatter alt fra professionelle hackere, der lever af at sælge informationer videre, til politisk motiverede aktivister, nuværende eller tidligere medarbejdere, konkurrenter og fremmede stater.

92 procent af angrebene i 2012 fra folk uden for virksomheden, understreger Verizon. 30 pct. af de eksterne angreb kom fra Kina, 28 pct. fra Rumænien og 18 pct. fra USA. Lidt over halvdelen af angriberne var organiserede kriminelle, mens omkring en femtedel havde en eller anden form for tilknytning til en stat – først og fremmest Kina. I sager om industrispionage involverede hele 96 pct. af angrebene parter, der var baseret i Kina.

Hovedparten af angriberne går efter en eller anden form for økonomisk gevinst, og i det moderne it-økosystem er det muligt for de kriminelle at opnå en stor fortjeneste med en meget begrænset investering.

Mange af de data, som virksomheder gemmer om deres produkter, finansielle forhold, strategier, kunder og andre forretningshemmeligheder kan sælges videre på det internationale marked. Kreditkortoplysninger handles i dag offentligt på internettet for helt ned til én euro per styk, mens andre og mere værdifulde data afsættes på det sorte marked.

En anden strategi

Virksomhederne forsøger på mange forskellige måder at beskytte sig mod angreb. I det moderne, åbne forretningsmiljø er det imidlertid nærmest umuligt at holde angriberne ude ved hjælp af traditionelle metoder som antivirus-programmer og firewalls.

Populært sagt findes der kun to typer af virksomheder – dem der er blevet angrebet, og dem, der ikke ved, at de er blevet angrebet. Påstanden underbygges i Verizons 2013-rapport, som viser, at det for 66 pct. af de virksomheder, der blev angrebet, tog en eller flere måneder at opdage det. Og i syv ud af 10 tilfælde var det eksterne parter, der opdagede angrebet.

De kriminelle forsøger konstant at finde sårbarheder i programmer og nye veje ind i virksomhedernes it-systemer. At holde trit med dem er som et konstant våbenkapløb, hvor den ene hele tiden overhaler den anden. Frem for at bygge stadigt tykkere og højere ”mure” i et forsøg på at holde de kriminelle ude vælger virksomhederne derfor i stigende grad en anden strategi, hvor de fokuserer på at minimere skaderne ved et angreb.

Dels bruger de ressourcer på at analysere og kategorisere data i forhold til, hvor værdifulde de forskellige informationer er for virksomheden. Hvad er virksomhedens ”kronjuveler” – som PwC kalder det – altså de informationer, der under ingen omstændigheder må gå tabt eller komme i hænderne på de forkerte personer? Og hvilke typer af data er det mindre vigtigt at beskytte 100 pct. mod et angreb?

Derudover fokuserer virksomhederne i stigende grad på en bedre overvågning af it-systemerne og et effektivt beredskab, så man i tilfælde af et angreb hurtigt kan få lukket hullerne, få systemerne op at køre igen og kommunikere til medarbejdere, kunder og andre potentielt berørte parter.

Virksomhederne gør klogt i at ruste sig, for intet tyder på, at problemerne bliver mindre i de kommende år. Alene i 2012 steg omfanget af cyberkriminalitet med 42 pct. ifølge en undersøgelse fra Ponemon Institute. Og ifølge samme undersøgelse kostede det i gennemsnit hver virksomhed næsten 600.000 dollar at rydde op, når et angreb lykkedes. Hvad de kriminelle hver især fik ud af det, kan man kun gisne om.

The post På plyndringstogt i cyberspace first appeared on Aagaard Kommunikation.

Jeg gør en forskel som FN-ansat

Jan Aagaard — Thu, 29 Dec 2016 16:35:14 +0000

Camilla Brückner har de seneste syv år været ansat i UNDP – først i New York, nu i København. Hun er glad for det internationale arbejdsmiljø i en organisation, der arbejder for verdens fattige – og har ikke noget mod lange arbejdsdage.

Artiklen bragt i Djøfbladet

”Jeg var i orkanens øje.” Sådan siger Camilla Brückner om de tre år, hun var ansat som vicekabinetschef i UNDP’s direktion i FN’s hovedkvarter i New York.

Her var hun dagligt helt tæt på udviklingsorganisationens øverste chef, den tidligere newzealandske premierminister Helen Clark, og fik et indgående kendskab til internationale beslutningsprocesser på højeste plan. Hun mødte ofte berømte politikere og personligheder som Madeleine Albright, Kofi Annan og Tony Blair og rejste verden rundt over 150 dage om året.

”Det er det bedste job, jeg har haft. Det var sindssygt spændende, men også meget krævende, og efter godt tre år valgte jeg at stoppe af hensyn til min familie,” siger Camilla Brückner.

Det betød dog ikke et farvel til FN – eller til et krævende internationalt job. I dag er hun direktør for UNDPs nordiske kontor i FN-byen i København med ansvar for 200 medarbejdere og kontakten til de nordiske lande, der er blandt UNDPs vigtigste samarbejdspartnere og største donorer.

En ekstra skalle

Direktørjobbet indebærer lange arbejdsdage og skæve arbejdstider, bl.a. på grund af tidsforskel til kolleger rundt om i verden. Sådan er det generelt i FN-systemet, og det er Camilla helt på det rene med.

”FN er en særlig arbejdsplads, hvor man ikke bare arbejder for løn og karriere. Det kan lyde højtravende, men i lighed med mine kolleger føler jeg også, at jeg er med til at gøre en forskel for mennesker i nød. Det er meget tilfredsstillende, men forpligtende og betyder, at jeg ofte giver den en ekstra skalle. Jeg er også bevidst om, at jeg arbejder for skatteydernes penge og derfor skal gøre mit bedste hver dag.”

Som dansk djøfer er der gode muligheder for at gøre karriere – og gøre en forskel – i FN, mener Camilla. ”I Danmark er vi i høj grad skolet til at tænke selvstændigt, tage ansvar og lede. Det er der brug for i FN, hvor fx danske JPO’s (juniorrådgivere, red.) er meget værdsatte.”

Camilla fremhæver de gode karrieremuligheder for kvinder i FN, hvor ligestilling står højt på dagsordnen: ”Mens man i mange andre organisationer kan opleve en vis diskrimination af kvinder, fremmer man bevidst talentfulde kvindelige kandidaters muligheder i FN.”

Fra land til land

Hun opfordrer alle djøfere med lyst og kvalifikationer til et FN-job til at gå efter det, selv om ansøgningsprocessen kan virke tung. ”Det skal man ikke lade sig skræmme af,” siger hun.

Til gengæld skal man være indstillet på hårdt arbejde, korte kontrakter og parat til at flytte til nye job og lande med få års mellemrum. ”Det er ikke et krav, men det forventes, og det kan være en udfordring, hvis man har familie,” siger Camilla Brückner.

Selv har hun haft direktørjobbet i København i 3 ½ år og vil før eller siden skulle overveje, hvad det næste karriereskridt skal være.

Se flere artikler jeg har skrevet til Djøfbladet

The post Jeg gør en forskel som FN-ansat first appeared on Aagaard Kommunikation.

Massive development in North Sea

Jan Aagaard — Thu, 29 Dec 2016 16:30:14 +0000

Aagaard Kommunikation stod for en række artikler i Offshoreenergy.dk’s Yearbook, olie og gas, 2014.

offshoreenergy.dk

The post Massive development in North Sea first appeared on Aagaard Kommunikation.

Jeg skal gøre det let for mine medarbejdere

Jan Aagaard — Mon, 26 Dec 2016 16:38:34 +0000

Artikel bragt i Djøfbladet

Virksomheden Bankdata står midt i ”danmarkshistoriens største agile transformation”. Som afdelingsleder har Berit Doormann Kuhr en central rolle i processen, hvor hun arbejder meget med faciliterende ledelse.

Hvad går forandringsprocessen i Bankdata i korte træk ud på?

”Vi skriver danmarkshistorie som den første it-virksomhed, der laver en total agil transformation. Vi går fra at organisere os i projektteams og bruge klassiske projektmodeller til at have 100 faste teams, der arbejder efter en agil udviklingsproces, hvor hvert projektforløb kun er på 14 dage. I stedet for store projekter laver vi små delleverancer til kunderne og får løbende feedback.”

Hvorfor er der behov for så gennemgribende forandringer?

”Udviklingen går meget stærkt på det teknologiske marked i dag. Vi oplever mere end nogensinde kompleksitet, forandringer og uforudsigelighed, og den finansielle sektor bliver lige som andre brancher udsat for disruption. Derfor skal vi kunne agere meget mere agilt end tidligere. Vi skal tænke smartere og være tættere på kunden, så vi kan levere de rigtige løsninger hurtigere.”

Hvordan får I medarbejderne engageret i forandringsprocessen?

”Der skal være en rød tråd fra virksomhedens situation og ned til den enkelte medarbejder. Når tingene konstant forandrer sig, skal visionen stå lysende klart. Vi laver små eksperimenter hele tiden, men medarbejderne skal forstå, hvad de er med til at bygge.”

Møder I modstand fra medarbejderne i processen?

”Når man går fra gammel til ny kultur, giver det konflikter fra tid til anden. Vi arbejder rigtigt meget med at have modet til at være åbne om det og sætte ord på de frustrationer og konflikter, der opstår. Vi reflekterer over udfordringer, deler viden og skaber transparens på alle niveauer.”

Hvad betyder forandringsprocessen for din og de øvrige lederes rolle?

”Når man ligger ansvaret ud i selvstyrende teams, bliver lederrollen en anden. Lederen bliver en organisatorisk coach for teamet og skal arbejde mere med kommunikation og sparring, med at skabe tillid og opstille klare forventninger. Den nye rolle er svær for nogle, men den passer perfekt til min ledelsesstil, der er baseret på faciliterende ledelse.”

Hvad vil faciliterende ledelse sige?

”Kort fortalt handler det om, at jeg skal gøre det let for mine medarbejdere. Jeg skal sørge for, at de er glade og motiverede, så de kan arbejde effektivt og innovativt hen mod de opstillede mål. Medarbejderne skal involveres, for i en meget kompleks virkelighed kan vi ikke bare sidde bag skrivebordet og træffe beslutninger selv. Vi er dybt afhængige af den viden, der ligger hos de enkelte medarbejdere.”

The post Jeg skal gøre det let for mine medarbejdere first appeared on Aagaard Kommunikation.