Camilla Brückner har de seneste syv år været ansat i UNDP – først i New York, nu i København. Hun er glad for det internationale arbejdsmiljø i en organisation, der arbejder for verdens fattige – og har ikke noget mod lange arbejdsdage.
Artiklen bragt i Djøfbladet
”Jeg var i orkanens øje.” Sådan siger Camilla Brückner om de tre år, hun var ansat som vicekabinetschef i UNDP’s direktion i FN’s hovedkvarter i New York.
Her var hun dagligt helt tæt på udviklingsorganisationens øverste chef, den tidligere newzealandske premierminister Helen Clark, og fik et indgående kendskab til internationale beslutningsprocesser på højeste plan. Hun mødte ofte berømte politikere og personligheder som Madeleine Albright, Kofi Annan og Tony Blair og rejste verden rundt over 150 dage om året.
”Det er det bedste job, jeg har haft. Det var sindssygt spændende, men også meget krævende, og efter godt tre år valgte jeg at stoppe af hensyn til min familie,” siger Camilla Brückner.
Det betød dog ikke et farvel til FN – eller til et krævende internationalt job. I dag er hun direktør for UNDPs nordiske kontor i FN-byen i København med ansvar for 200 medarbejdere og kontakten til de nordiske lande, der er blandt UNDPs vigtigste samarbejdspartnere og største donorer.
En ekstra skalle
Direktørjobbet indebærer lange arbejdsdage og skæve arbejdstider, bl.a. på grund af tidsforskel til kolleger rundt om i verden. Sådan er det generelt i FN-systemet, og det er Camilla helt på det rene med.
”FN er en særlig arbejdsplads, hvor man ikke bare arbejder for løn og karriere. Det kan lyde højtravende, men i lighed med mine kolleger føler jeg også, at jeg er med til at gøre en forskel for mennesker i nød. Det er meget tilfredsstillende, men forpligtende og betyder, at jeg ofte giver den en ekstra skalle. Jeg er også bevidst om, at jeg arbejder for skatteydernes penge og derfor skal gøre mit bedste hver dag.”
Som dansk djøfer er der gode muligheder for at gøre karriere – og gøre en forskel – i FN, mener Camilla. ”I Danmark er vi i høj grad skolet til at tænke selvstændigt, tage ansvar og lede. Det er der brug for i FN, hvor fx danske JPO’s (juniorrådgivere, red.) er meget værdsatte.”
Camilla fremhæver de gode karrieremuligheder for kvinder i FN, hvor ligestilling står højt på dagsordnen: ”Mens man i mange andre organisationer kan opleve en vis diskrimination af kvinder, fremmer man bevidst talentfulde kvindelige kandidaters muligheder i FN.”
Fra land til land
Hun opfordrer alle djøfere med lyst og kvalifikationer til et FN-job til at gå efter det, selv om ansøgningsprocessen kan virke tung. ”Det skal man ikke lade sig skræmme af,” siger hun.
Til gengæld skal man være indstillet på hårdt arbejde, korte kontrakter og parat til at flytte til nye job og lande med få års mellemrum. ”Det er ikke et krav, men det forventes, og det kan være en udfordring, hvis man har familie,” siger Camilla Brückner.
Selv har hun haft direktørjobbet i København i 3 ½ år og vil før eller siden skulle overveje, hvad det næste karriereskridt skal være.
Se flere artikler jeg har skrevet til Djøfbladet